SaraRoyal
I mit virke som grafisk designer, har jeg i mange år arbejdet med farver, formater, designs, materialer og kompositioner. I 2017 kastede jeg mig ud i livet som selvstændig erhvervsdrivende grafisk designer (se mere her) og sideløbende billede-mager.
Jeg udtrykker oftest mine billeder på lærreder med akryl, og gerne med stærke, glade og levende farver. Mine motiver udformes med inspiration fra den menneskelige skikkelse, naturen, som jeg elsker at færdes i, og ikke mindst rejser. Ansigter har dog min dybeste fascination, med det vil jeg gerne fortælle livslange historier og vække forskellige følelser også for beskueren. Man skal blive glad af at kigge på mine billeder.
Jeg er havnet i en verden af uendelige muligheder og eksperimenterer helst med mange stilarter og motiver. Herunder udbryder også ofte sammensmeltninger med mit grafiske univers.
Kort og godt, jeg elsker at male, det er min legeplads. Det skaber stor ro og glæde at blive fordybet i en verden, der så fint kan udtrykke tanker og følelser i form af farver og fantasi.
Jeg glæder mig til at høre fra dig, hvad enten det drejer sig om grafisk design eller et påtænkt maleri.